Vadejakker
Hvis du ejer et par waders og bruger dem flittigt ved du også hvor vigtigt det er at have en god vadejakke. En vadejakke er en type overtøj, der er specielt designet til lystfiskere, der fisker med waders i vand. En god vadejakke hjælper dig med at holde dig tør og komfortabel, mens du vader gennem vandet og fisker efter den fisk du nu er på jagt efter, Desuden giver vadejakken dig mulighed for at have det vigtigste fiskeudstyr tæt på dig når du skal bruge det.
Når jeg skal ud og investere i en ny vadejakke har jeg nogle specifikke krav til den hvilket jeg skal have opfyldt. Kravene er mine egne, men jeg vil mene at mange fiskere vil kunne stille lignende krav.
De ting jeg kigger efter i vadejakker er:
- Store lommer der kan lukkes helt så ting ikke falder ud
- D ring på ryggen til nettet
- Vandtæt og vindtæt
- Behagelig at have på
Det er helt klart bedst at prøve vadejakken inden du køber den for det er ret vigtigt at den er behagelig at have på, da du sikkert kommer til at have den på flere timer af gangen. Du kommer højst sandsynlig til at have den på i flere timer af gangen, derfor skal den bare sidde 100% lige i skabet. Desuden køber jeg den altid i lidt større størrelse, fordi jeg om vinteren ofte har lidt tykkere og flere lag tøj på.
Vadejakkens kvaliteter
Vadejakken kendes ved at den er ret kort, og grunden til dette er jo at man bruger jakken mens man vadefisker. Her vil en lang jakke blive våd hvis den er for lang, derfor er vadejakker lidt kortere end almindelige fiskejakker. Du kan dog stadig bruge din vadejakke til almindelig fiskeri. Det gør jeg selv meget ofte. Jeg har en vadejakke som er rigtig god kvalitet og den bruger jeg til stort set al mit fiskeri, selv om jeg har en anden fiskejakke.
Vadejakker er normalt fremstillet af åndbare, vandtætte materialer som Gore-Tex eller nylon. De har ofte flere lommer til opbevaring af grej og andre forsyninger samt en hætte til at beskytte dit hoved mod elementerne. Og den bør være fremstillet af slidstærke materialer, der kan holde til gentagen brug, for der er ingen der har lyst til at skifte vadejakke hele tiden . Med så mange forskellige stilarter og funktioner at vælge imellem er der ingen grund til ikke at investere i en god vadejakke.
Vadejakker og slitage
Som al andet tøj, bliver en vadejakke også udsat for slitage. Der hvor jeg oplever at vadejakker hurtigst bliver slidte og går i stykker er i lommerne, hvor der kan komme huller hvilket gør at det udstyr du har i lommerne falder ud af lommen. Det er jo et kæmpe problem hvis man står i vandet og ens fiskeudstyr begynder at falde ud og direkte ned i vandet.
Jeg er lidt af en gør-det-selv person, så jeg har haft held med at sy lommerne sammen igen. Det kræver ikke alt for meget arbejde og er lige til.
Et andet sted jeg oplever at der ofte kommer slitage er at lynlåsen kan gå i stykker. Det kræver lidt mere at fikse det selv, men her oplever jeg dog at pris og kvalitet hænger meget sammen. De dyre vadejakker er bare lavet af bedre kvalitet og holder meget længere end de billige du kan finde i Harald Nyborg eller Bilka.