Fiskeri på mole

I Danmark er vi så heldige at være omgivet af hav på næsten alle sider, og enhver større by ved kysten har en eller anden form for havn eller mole. Disse moler er blevet til nogle af Danmarks bedste fiskelokationer hvis du er interesseret i at fange nogle af de saltvandsbaserede fisk som fladfisk, torsk, sild makrel og sej. Da molerne typisk går længere ud i vandet og at man dermed nemt kan fiske på dybere vand end hvad der normalt ville være muligt fra kysten.

Molefiskeri kan man udøve året rundt, dog skal man være opmærksom på perioder hvor enkelte arter er fredet. Dette er typisk omkring de perioder hvor fiskene gyder, hvor man har indført fredning for at sikre at reproduktionen af fisken fortsætter og at de rognbærende fisk ikke bliver fanget.

Fiskeudstyr til molefiskeri

Fisker fra mole forgår typisk med lidt tungere fiskeudstyr. Dette er primært fordi man ofte fisker med tunge blylodder og fordi man ofte kan fange to fisk på samme tid, hvilket kan ødelægger stænger af dårligere kvalitet eller fiskeudstyr som ikke er beregnet til tungere fisk.

En fiskestang i 9 fods klassen vil være at fortrække som minimum samt en line der kan holde til 5+ kg. Det burde sikre at du ikke mister dine fisk eller ødelægger din fiskestang med mindre du er virkelig uheldig.

Hvis du gerne vil fange fladfisk som skrubber, rødspætter og isinger, har jeg stor erfaring med at bruge sandorm og børsteorm. Disse monteres på et fladfiskeforfang som består af to kroge forskudt samt et tungt blylod for enden som sikrer at agnen driver mod bunden. Denne del er især vigtigt da vi ved at fladfisk ofte søger mod bunden, og fortrækker især meget sandede bunde hvor den finder børsteorm og sandorm.

Man kan selv grave efter sandorm og børste orm, men er man ikke til dette, er det også muligt at købe dem hos de lokale fiskegrejhandlere, eller private personer som sælger i boder langs vejene tæt på fiskepladserne. I værste tilfælde kan man bruge almindelige orm, eller købe sild og skære dem i mindre stykker. De er dog ikke lige så effektive som sandorm og børsteorm.

Mine fortrukne agn er i denne rækkefølge:

  • Børsteorm
  • Sandorm
  • Regnorm
  • Sild
  • Rejer

Fladfisk fanges typisk hele dagen, mens der er lyst – men især ved skift mellem højvande og lavvande er aktiviteten i top. Fanger du på dette tidspunkt kan du fange mange fisk på kort tid.

Torsk og Sej

Torsk er en anden saltvandsfisk som man kan finde i vandende omkring Danmark, og som er en af favoritterne hos de danske lystfiskere. Ud over at smage godt, er torsken en god fighter fisk. Når man får en torsk på krogen – så er du ikke i tvivl om at det er en torsk! Torsken har det med at søge mod bunden eller nærliggende sten når den bliver kroget, derfor kan det være en udfordring at få fisken op hvis man er i nærheden af sten eller andet hvor fisken kan sætte sig fast.

Sej minder meget om torsk og kan fanges på stort set samme metoder, dog er forskellen at sej kan fanges hele dagen, hvor torsk først kommer frem når solen er ved at gå ned.

Fiskeri efter torsk og sej kan deles op i to metoder, aktivt og passivt.

Ved aktivt fiskeri forstås det at man aktivt kaster agn ud og kører det ind igen, hvor passiv er hvor man kaster agn ud og lader det stå i en længere periode.

Jeg har haft mest erfaring med aktiv fiskeri efter især torsk, og her har blink og jigs været særligt effektive. Torsken bliver især tiltrukket af stærke farver, så hvis man har blink i helt orange eller rød, vil det være at fortrække, dog er blink i sølv også effektive.

Ved passivt fiskeri kan man benytte samme forfang som når man fisker efter fladfisk, dvs. et fladfiskeforfang. Her vil jeg anbefale at man bruger enten sandorm eller børsteorm da jeg har haft mest erfaring med disse agn.

Selv om man kan fiske med orm efter torsk og sej vil jeg klart anbefale at man bruger blink eller jigs da de har en fordel som stillestående agn ikke har. Når man fisker med blink og jigs, udsender disse vibrationer når de bevæger sig i vandet – og da torsken er en fisk som jager om natten, er den særligt følsom for vibrationer i vandet som kan være andre fisk.

Fiskeri efter sild

Silden ankommer hvert år, to gange til vandende omkring Danmark – forår og efterår. Det er især foråret som bringer et rigtigt godt sildefiskeri med sig. Det er også her jeg har fanget langt de fleste af mine sild. Når sildene kommer, kommer de i store stimer, derfor gælder det om at være aktivt og ude og fiske når man hører at silden bliver fanget.

Rammer du det perfekte tidspunkt kan du nemt hive 50-100 sild op i løbet af kort tid – derfor gælder det om at følge med i de sociale medier på diverse fiskesider, om folk er begyndt at fange sildene.

Den nemmeste måde at fange sild på er at bruge et sildeforfang. Dette består af typisk af 4 fluer og et blylod du bruger til at kaste ud. Disse er særligt effektive da fluerne er monteret med mellemrum som gør at du når forskellige dybder. Når du rammer en god stime fanger du typisk fisk på alle 4 fluer på samme tid.