Havørredfiskeri - Fiskeri efter havørred på kyst og fjord
Havørreden er en fisk i lakseslægten og er en af de mest eftertragtede fisk man kan fange i de danske farvande. Hvert år er der flere tusinde fiskere som står ved de danske kyster, fjorde eller åer og fisker efter denne smukke fisk. Havørreden kan fanges på et bredt udvalg af agn lige meget hvor du fisker, derfor er dette fiskeri også nemt at tilgå. Dog kan opgaven være noget sværere end som så.
Med en almindelig spinne stang og havørred blink er du faktisk klar til at fange havørreder, det gælder dog om at vælge de blink som havørrederne er mest tiltrukket til, for at øge ens chance for at fange havørreder. Men du kan også fange havørreder på fluer og sågar på orm og flåd hvilket er særdeles effektivt.
| Januar | Februar | Marts | April | Maj | Juni | Juli | August | September | Oktober | November | December |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Havørreden er en del af lakseslægten og er den variation som findes i havene rundt omkring Danmark. Selv om havørreden tilbringer det meste af sit liv i saltvand, bliver den faktisk født i ferskvand. Havørreder som er klar til at gyde trækker op i ferskvand, hvor de finder små åer og bække til gydning. Jo mindre bækken er jo større chancer, er der for at de små ørreder overlever. Når den lille ørred trækker ud i havet, efter 1-3 år, gennemgår den en proces som hedder smoltifikation. Dette gør ørreden i stand til at overleve i det salte vand i havet. Havørreden skal kunne udskille salt hvis saltindholdet i vandet er for højt, og udskille vand hvis saltindholdet er for lavt.
Som nævnt tidligere, trækker havørreder op i små bække og åer for at gyde. Denne periode begynder i det tidlige efterår, dvs. omkring september. Dog kan større havørreder allerede begynde deres gydevandring i juni og juli. Ørreder der skal gyde ændrer typisk også farve, fra den sølv og blanke farve til en mere brunlig farve.
Havørredens fødeemner
Havørreden er en rigtig jæger, og den spiser derfor alt hvad den kan komme i nærheden af. Dens form og kraftige hale gør at den kan fange selv de hurtigste byttedyr i havet. Hvad havørreden spiser afhænger dog også af dens vægt, de helst store ørreder foretrækker større byttedyr som sild.
Kort sagt, spiser havørreden alt hvad havet og fjorden kan tilbyde. Tanglopper, kutlinger, hundestejler, rejer, børsteorm, tobiser, sild og andre småfisk er alle en del af havørredens fødeemner. Dette er vigtig viden når man vil ud og fange en havørred. Man skal derfor vælge agn som ligner et af havørredens bytter for at have størst mulig chance for at fange en havørred. Især i efteråret er dette vigtigt da havørrederne begynder at blive mere kræsne jo tættere de kommer på tidspunktet hvor de skal op og gyde. I åen spiser de nemlig ikke!
Når jeg selv er ude og fiske, går jeg typisk et par skridt ud i vandet og venter stille. Efter et par minutter vil de vrimle med smådyr og småfisk. På den måde kan man se hvilke byttedyr der er på den plads du står på, og så kan der vælges agn ud for det.
Er der ingen småfisk og smådyr som viser sig efter et par minutter, så kan det tyde på at der ikke er nok bytte til havørreden og man kan overveje om man skal finde en anden plads, men det er ikke altid tilfældet! Der kan findes fisk uden for dit syn som tobis og andre større fisk, derfor har det også vigtigt at kende den plads man fisker på!
Havørreder og vandtemperatur og salinitet
Havørred er et fascinerende eksempel på en fiskeart, der kræver særlige miljøforhold for at trives bedst. Disse vilkår inkluderer saltbalancen i vandet og vandtemperaturen, som begge kan have betydelige indflydelse på havørredens adfærd og, for vigtigt for os fiskere, deres lyst til at bide!
Havørred, som er en vandrende art, foretager en livscyklus, der involverer både fersk- og saltvand. Når havørreden er på smolt-stadiet, migrerer de til havet, hvor de lever det meste af deres voksne liv. Denne vandring mellem fersk- og saltvand indebærer en stor tilpasning i fiskens krop, herunder ændringer i deres gællefunktion og nyre, for at håndtere forskellige niveauer af salt i vandet. En passende saltbalance er afgørende for at sikre, at havørreden kan opretholde den korrekte vand- og saltbalance i deres kroppe.
Vandtemperaturen er en anden vigtig faktor, der påvirker havørredens aktivitet. Generelt foretrækker havørred køligere vandtemperaturer, da højere temperaturer kan forårsage stress og forstyrre deres stofskifte. I vintertemperaturer går de ofte i en tilstand af nedsat aktivitet eller dvale. Om sommeren, hvis vandtemperaturen stiger for højt, kan det være dødeligt for havørreden, derfor søger den ud på dybere og koldere vand, og den kommer kun periodisk ind på lavere og varmere vand for at jage, typisk om natten, men også om dagen kan man finde dem tæt ved kysten.
Havørreden er vekselvarmt, hvilket betyder at dens kropstemperatur justeres efter vandtemperaturen, den befinder sig i. Havørreden bruger en del energi på at opretholde en ideel saltbalance i kroppen, derfor vil den helst ikke have for koldt og saltholdigt vand. Derfor søger de typisk hen i mindre saltholdigt vand i de koldeste måneder, eksempelvis fjordene. Den ideelle vandtemperatur er nok mellem 4-20 grader, vil jeg mene, men her findes der forskellige holdninger.
Hvor fanger man havørreder?
Som nævnt tidligere, er havørreden en saltvandsfisk, derfor kan du fange den ved kyster og det åbne hav omkring Danmark. Det er også muligt at fange havørreden i fjorde og åer, hvor den trækker op for at gyde. Desuden er der i mange fjorde en fast bestand af havørreder som ikke forlader fjorden. Disse kaldes fjordørreder og har året rundt en gylden dragt.
Kort sagt kan du fange havørreder i næsten al vand i Danmark, undtagen søer.
Afhængigt af vejret og årstiden, er det nemmere at fange havørreder nogle steder end andre. Dog er der nogle steder som fisker godt hele året.
Havørredens årscyklus
Når man skal fange en havørred, er der nogle ting man skal holde øje med og årstiderne er nok den vigtiste brik i spillet. Afhængigt af årstiden, opfører havørreden sig anderledes. Derfor er det også vigtigt at kunne forstå havørreden, samt dens mønstre året rundt.
Havørreder om vinteren
Havørreder trækker oftest op i de varmere fjorde og små bække for at gyde om vinteren. Derfor har du størst chance for at fange havørreder i fjorde i de kolde måneder. Der er to faktorer der spiller ind i hvorfor havørrederne trækker op i fjordene. Dels fordi de er på vej op i bække og åer for at gyde, og dels fordi saltindholdet i fjordene har en tilbøjelighed for at være mindre end på den åbne kyst, og når vandtemperaturen er lav i vinterperioden, foretrækker havørreder mindre saltholdigt vand.
Der er også en anden gruppe havørreder. Disse trækker ud på dybere vand, da vandet der også er lidt varmere. De er dog noget sværere at fange for os lyst fiskere. Men man skal altså huske, at man ALTID kan fange havørreder fra kysten i Danmark, det gælder bare om at finde dem.
Husk altid at der er fredning på havørreder i gydedragt fra 15. november til 15. januar. Det er dog tilladt at fange overspringere, dvs. havørreder der springer gydningen over det år. De kendetegnes ved deres helt blanke og sølvfarve.
Nedfaldsfisk som fanges uden for fredningsperioden, bør dog genudsættes. Nedfaldsfisk er fisk der har været oppe og gyde, og er på vej ud til det åbne hav for at jage. Disse fisk er typisk meget tynde og i dårlig kondition og er således ikke meget værd på spisebordet.
Havørreder om vinteren er ikke særligt aktive grundet den lave mængde af føde, og det kolde vand. Havørrederne i vinterperioden jager ofte i stimer så er du heldig med at finde en stime kan du opleve noget fremragende fiskeri. I de kolde måneder er det skarpe farver der virker bedst, hvad enten du fisker med blink, gennemløber eller flue. De stærke farver tiltrækker havørrederne som typisk er dovne i det kolde vand.
Havørreder om foråret
Foråret er den årstid hvor havørredfiskeriet er på sit bedste. Her trækker de sultne havørreder fra fjordene ud i det åbne hav, og æder sig fede i fjordens og havets dyreliv. Det gør de for at gøre sig fede og stærke inden de begynder at vandre op i bække og åer for at gyde, for i den periode indtager de slet ikke mad!
Tanglopper, rejer, børsteorme og meget andet bliver spist af de sulte havørreder. Havørrederne i foråret bliver mere aktive i deres jagt på bytte, og her kan opleves rigtig godt fiskeri i fjorden men også i kysten i april og maj.
Fiskeriet i foråret kan være rigtig godt, hvis du altså finder fiskene. Derfor er det vigtigt, hele tiden at være i bevægelse. Mærker du ikke fisk inden for en time eller to, gælder det om at komme videre og finde en ny fiskeplads. Det kan være nok at gå 1 km længere væk, men andre gange skal man køre 5-10 km væk og finde en helt ny plads.
I starten af foråret hvor vandet stadig er koldt, kan man med fordel fiske hele dagen, men jo varmere vandet bliver kan man benytte sig at aften eller morgenfiskeri. Når maj kommer, har jeg oplevet det bedste fiskeri omkring solopgang og solnedgang. Det er især dage hvor vejret skifter fra varmt til koldt, eller omvendt, som har givet det bedste fiskeri.
Midt i marts måned vil man kunne opleve at børsteormene sværmer. Dette sker i et meget lille vindue i marts hvor børsteormene kommer op af jorden hvor de bor, for at sværme/formere sig. Lige i denne periode kan man opleve et helt vildt havørredfiskeri grundet den store mængde børsteorm i vandet. Her gælder det om at komme ud og fiske med agn der ligner børsteorm. Fisker du med flue, så gælder det om at fiske med børsteorms fluer eller fluer som er lange og ligner en børsteorm. Spinnefiskere kan fiske med aflange blink som også ligner børsteorm, eller fiske med bombardaflåd og en børsteormsflue. Du kan med fordel også fiske med flåd og friske børsteorm.
Havørreder om sommeren
Sommerfiskeri efter havørreder kan være udfordrende da de for det meste findes ude ved de åbne kyster hvor vandet er lidt koldere. Vandet nær kysten og i fjordene på denne tid af året er godt varmet op hvilket havørrederne ikke er så glade for. Derfor er natfiskeri, eller det helt tidlige morgenfiskeri, den bedste måde at fange havørreder på. Midt på dagen, hvor solen står højt og vandet er varmt, søger havørrederne ud på dybere og køligere vand. Når solen er på vej ned, søger havørrederne tættere mod land og de fødeemner der er på lavere vand. Det er netop i denne periode du har mulighed for at fange havørreder ved kysten. Sommeren er også den periode som ofte giver store fisk. Fiskene har hen over foråret spist sig tykke og store og det er derfor ofte muligt at fange fisk over de 50 cm.
Fisker du om aftenen og de mørke timer, er mørkt agn som går højt i vandet bedst. Det skyldes de manglende sollys og de mørke agn vil fremstå tydeligt når fisken kigger nedefra.
Jo længere man kommer i sommeren jo sværere bliver det at få fisken til at hugge, derfor kan man med fordel skifte over til lidt mindre blink for at få fisken til at hugge.
Havørreder om efteråret
Efteråret tilbyder et meget godt fiskeri efter havørreder, både på kysten i de tidlige efterårsmåneder, men også i fjorden sidst på året. Det er i efteråret havørreder begynder at vandre op i fjordene og åerne for at gyde. Derfor er det muligt at fange to forskellige slags havørreder i denne periode. Den blanke havørred bliver ved de åbne kyster, men kan dog også komme ind i fjordene. Den blanke havørred vil være 40-50 cm og er blank fordi den springer årets gydning over. Den farvede havørred skifter farve til en mere brunlig gydedragt. Det er typisk større fisk som trækker op i bække og åer for at gyde. Bemærk at fredning på disse fisk starter 15. november.
Fiskene kan være kræsne i starten af efteråret fordi de har brugt hele foråret til at æde sig fede. Når de begynder deres vandrig mod gydepladserne indtager de næsten intet føde, derfor kan det også være lidt svært at få dem til at bide. I starten af efteråret vil man have mest held med at fiske aften og morgen, ligesom over sommeren. Jo koldere vejret bliver, jo mere ofte vil du kunne fange fisk midt på dagen.
Efteråret er også kendetegnet ved at fiskene er mere spredt og går ikke i store stimer, som man kan se i foråret og sommeren.
De Forskellige Typer af Havørred ved Kysten
Havørreden ved kysten findes i flere varianter, som hver især har deres egne kendetegn og navne, alt efter deres størrelse, kondition og hvor de er i deres livscyklus. Det er vigtigt at kende forskel på disse typer, da det har stor betydning for fiskeriet og fiskens tilstand. Her er en gennemgang af de forskellige typer havørred, man kan støde på ved de danske kyster:
Fjordørreder
Fjordørreder er havørreder, der lever det meste af deres liv i fjorde i stedet for at trække langt ud i det åbne hav. Disse fisk kan ofte være mindre end de havørreder, der lever langs de åbne kyster, men de kan stadig opnå en god størrelse. Fjordørreder har tilpasset sig livet i det mere brakvandede miljø og kan være mere gyldne i farven. De findes ofte i fjorde året rundt, da de ikke foretager de store vandringer som andre havørreder.Grønlændere
Grønlændere er unge havørreder, der netop har forladt ferskvandet og nu lever ved kysten i havet. De er typisk mellem 30 og 40 cm lange og har en blank, sølvskinnende farve. Da de stadig er unge og i vækst, jagter de aktivt småfisk, rejer og børsteorm ved kysten. Grønlændere er ofte i god kondition og et populært mål for fiskere.Gydefisk
Gydefisk er havørreder, der er klar til at gyde og derfor søger op i åer og bække fra kysten. I denne periode skifter de farve fra blank til en mere brunlig eller gylden nuance, og deres hud bliver tykkere og ruere. De fokuserer al deres energi på gydningen, hvilket betyder, at de ofte stopper med at spise. Gydefisk kan være udfordrende at fange, og de er typisk ikke i god kondition til at blive spist.Nedfaldsfisk
Efter gydningen vender havørrederne tilbage til kysten som nedfaldsfisk. De er ofte udmagrede og svage, da de har brugt meget energi på gydeprocessen. Nedfaldsfisk kan kendes på deres slanke krop og mørkere farve. Selvom de kan være aktive ved kysten, bør de genudsættes, da de ikke er i optimal stand og har brug for tid til at genvinde deres styrke.Overspringere
Overspringere er havørreder, der vælger at springe årets gydning over. I stedet for at trække op i ferskvand bliver de ved kysten og fortsætter med at jage. De er typisk i rigtig god kondition og har et blankt, sølvskinnende udseende, hvilket gør dem til et attraktivt mål for fiskere. Overspringere er som regel større fisk, da de har haft længere tid til at vokse uden afbrydelse til gydning.Sildeædere
Når havørreden når en vis størrelse, begynder den at jage større byttedyr som sild og andre småfisk. Disse fisk kaldes ofte sildeædere. Sildeædere er normalt store og kraftige havørreder, som kan være over 50 cm lange. Deres jagt på større bytte giver dem ekstra energi til at vokse hurtigt, hvilket også gør dem stærkere og mere udfordrende at fange. Sildeædere findes ofte ved kysten, hvor der er masser af småfisk at jage.Smolt
Smolt er ungfisk, der netop har gennemgået smoltifikationen, en proces, hvor de tilpasser sig overgangen fra ferskvand til saltvand. De er typisk mellem 12 og 20 cm lange og har en sølvfarvet dragt, der hjælper dem med at overleve i det nye miljø. Smolt opholder sig ofte tæt ved kysten, hvor de langsomt vænner sig til livet i havet.Undermålere
Undermålere er havørreder, der er mindre end det lovpligtige mindstemål på 40 cm. Fisk under denne størrelse skal altid genudsættes for at sikre, at de har en chance for at vokse sig store nok til at kunne gyde og sikre fremtidige generationer. Det er vigtigt at genkende undermålere og håndtere dem skånsomt, så de kan blive en del af den fremtidige havørredbestand.
Disse forskellige typer havørreder viser den store variation, man kan opleve ved kystfiskeri, og kendskab til dem kan hjælpe fiskere med at forstå fiskens adfærd og vælge de rette strategier.
Blink og fluer til havørredfiskeri
Herunder vil jeg give mine bedste blink og fluer til havørredfiskeriet. Hvad der fungerer for mig, behøver nødvendigvis ikke virke for dig, men blinkene og fluerne herunder er agn som er brugt af mange fiskere med stor success.
Fluefiskeri efter havørreder
Fluefiskeri efter havørred har i mange år været en fiskeform, som har været populær i Danmark og i udlandet. Der er flere grunde til, at netop fluefiskeri er så populært, men de to største grunde hertil er særligt, den lette fluefiskestang og fluerne man fisker med. Fluestængerne er meget fleksible og lette, hvilken giver fiskeren en helt utrolig ”fight” med fisken, som man ikke får nogen steder. Den anden grund til at fluefiskeri er så populært, er de fluer man fisker med. Fluerne er noget af det mest naturtro agn, man kan fiske med, og derfor er fiskene vilde med det. Desuden kan fluerne variere så meget, at de kan dække næsten alle af havørredens fødeemner. Rejer, børsteorm, hundestejler og meget mere findes i flueudgaver, og derfor kan man finde fluer, der kan dække hele årets fiskeri.
Fluerne kan desuden præsenteres og indtages på en mere naturlig måde, hvilken kan give flere fisk for de erfarne fluefiskere. Med flue kan du desuden fiske over lavt vand og vand, hvor der kan være tang og lignende som kan give udfordringer for spinfiskere.
Andre nyttige sider
Når jeg planlægger mit havørredfiskeri er der et par sider som jeg bruger som er meget hjælpsomme.
Først og fremmest bruger jeg https://fishingindenmark.info/ til at finde mulige pladser. Det er en overskuelig hjemmeside som jeg bruger hvis jeg skal finde en helt ny plads.
Derudover bruger jeg yr.no til at se vejrudsigten. Det er den hjemmeside jeg synes giver de bedste prognoser.
Jeg bruger desuden krak.dk og Google Maps til at se pladsen jeg skal fiske, især hvis det er en ny plads. Især Kraks satellit billede har en god detalje grad så man kan se et nogenlunde overblik over pladsen og hvordan bunden ser ud.
FCOO bruger jeg til at se havtemperatur, salinitet, vindretning, strøm og meget mere. Det er en rigtigt god hjemmeside hvis du gerne vil lidt mere i detaljen på vandet og vejret.
Find din nye havørred fiskeplads
Det kan være en udfordring at fange havørreder og derfor er det altid en god ide at opsøge nye fiskepladser da disse kan indeholde havørreder som din normale fiskepladser måske ikke gør. Men hvordan finder man en ny fiskeplads hvor man potentielt kan fange havørreder? Der er en del ting man skal holde øje med når man vælger en ny havørredplads. Det er bundforholdene, man skal holde øje med vand temperatur og saltindhold i vandet.
For at gøre det nemt og overskueligt har jeg lavet en Youtube video hvor jeg gennemgår alt hvad du skal vide når du skal finde en ny havørred plads.
Fredninger og mindstemål
Da havørreden er en populær fisk, og en fisk som er udfordret på gydepladser, overfiskeri og lignende områder, har man valgt at sætte mindstemålet på 40 cm. Rundt omkring i landet kæmper mange lokale fiskeriforeninger med at udsætte små havørredsmolt, som skal sikre at der findes et tilfredsstillende antal havørreder i farvande omkring Danmark. Når fiskene bliver omkring de 40 cm. begynder de at gyde, derfor har man valgt at indføre et mindstemål der, så fiskene har haft en mulighed for at gyde og skabe flere ørreder.
Fredningen på havørreder starter den 15. november og gælder til den 15. januar. Det er i perioden hvor havørreder trækker op i mindre bække for at gyde, og skal beskyttes mod overfiskeri, for at garantere fremtidige generationer af ørreder.