Gennemløbsblink til havørred
Historisk set har blink været et af lystfiskernes foretrukne agn grundet alsidigheden i blinkene. Blink findes i utal af farver og størrelser, og man kan finde blink der imiterer næsten alle byttedyr i danske farvande.
Gennemløbsblink, også kaldet gennemløbere, er en slags blink som monteres anderledes på ens line, og som er i min optik et mere effektivt agn, især når det kommer til havørredfiskeri.
Hvad er et gennemløbsblink?
Et gennemløbsblink kendes på at linen går igennem blinket hvor det til sidst bindes på krogen, hvor et almindelig blink monteres normalt på en line med en svirvel.
Gennemløbsblink har på den måde mere frihed til at rotere da de ikke bliver bremset af svirvlen. Dette gavner især gennemløbs blinket når man holder spinstop, det er især i disse spinstop at fiskene elsker at hugge!
Hvordan monterer man et gennemløbsblink?
Et gennemløbsblink kan monteres på forskellige måder, dog til fælles for dem alle er at linen går igennem blinket og en krog bindes på enden.
Personligt binder jeg ca. 70 cm fluorocarbon direkte på min hovedline som typisk er en fletline. På de 70 cm monterer jeg mit gennemløbs blink med to perler for enden inden jeg binder det hele på en trekrog. Jeg skifter til en enkeltkrog hvis der er meget græs/grøde i vandet da det mindsker chancen for at sidde fast i det.
Herunder kan du se billeder af min montering. Man kan også gemme hele monteringen med line og det hele og derefter er monteringen nemmere da man kun monterer linen.
Fordele ved et gennemløbsblink
Selv om et gennemløbsblink stadig er et blink, er der dog nogle klare fordele ved at bruge den. Den største er klart den rotation som gennemløbes blinket kan opnå da der næsten ingen friktion er mellem blinket og linen.
Dette skyldes det materiale som er på indersiden af blinket hvor linen går igennem. Det er med til at mindske friktionen og give gennemløbs blinket mulighed for at rotere, men også samtidig beskytte linen mod slid.
Især ved spinstop opfører et gennemløbsblink sig helt anderledes end et almindelig blink.
Hvilke fisk kan jeg fange med et gennemløbsblink?
I teorien kan du fange alle slags fisk med et gennemløbsblink, men i Danmark bliver gennemløbsblink primært produceret og solgt med to fisk i tankerne, og det er havørreder og regnbueørreder. Dog er fordelen at du kan bruge disse blink til at fange andre fisk, eksempelvis har jeg stor held med at bruge havørred blink til at fange makrel og hornfisk.
Det største udvalg af gennemløbsblink findes primært til havørredfiskeri og derefter til regnbueørredfiskeri.
Gennemløbsblink til havørredfiskeri adskiller sig typisk fra hinanden på formen, størrelsen, farverne og gang i vandet. Og fordi der bliver produceret så mange forskellige havørred gennemløbsblink, kan du finde et gennemløbsblink til alle dine fiske behov. Lige meget om du fisker på de åbner kyster hvor dybde og strøm kan være meget vigtigere end fjord fiskeri. Det samme gælder fiskeri i de forskellige sæsoner, da det er påvist at fiskene foretrækker forskellige farver af blink afhængigt af vandets temperatur, samt om det er før eller efter gydning.
Herunder kan du finde gennemløbsblink til havørredfiskeri som jeg selv bruger og anbefaler til andre da de er super effektive.
I de varmer måneder anbefaler jeg disse:
Når vandet bliver lidt koldere er det vigtigere med skarpe farver, for at få de lidt dovnere og forsigtige havørreder til at bide. Derfor er disse super effektive til havørredfiskeri i det lidt koldere vejr.
Vil du gerne vide mere om havørredfiskeri kan du læse guiden til havørredfiskeri og blive klogere på denne fantastiske fisk.
Til regnbueørredfiskeriet findes der også et utal af forskellige genneløbsblink. Det er især præsten og twister som er de mest populære gennemløbsblink i Put and Take.
Her adskiller farverne sig utrolig meget, samt størrelserne på blinkene. Da Put and Take søer er indrettet på sådan en måde at man kan nå de fleste fisk uden at kaste langt, er mange gennemløbsblink meget små og vejer ikke meget. Dette gør at de kan fiskes utrolig langsomt hvilket giver mange flere muligheder i fiskeriet.
Skal du ud og fange regnbueørreder er disse gennemløbsblink perfekte til opgaven:
Ingen fisk med gennemløbsblink?
Selv med alt det rette udstyr, er en fisk på krogen aldrig garanteret. Man kan bruge flere timer i søen, kysten eller fjorden uden at fange noget, samtidigt mens man gøre alt rigtigt. Sådan nogle ture har enhver fisker, selv de bedste!
Det du kan gøre for at minimere en såkaldt “nultur” er at have et bredt udvalg af endegrej du altid kan skifte. En fisk der ikke bider på et blink kan sagtens bide på et andet, især i efteråret og vinteren hvor især havørrederne er mere forsigtige og kræsne. Det samme gælder dog i Put & Take søerne hvis fiskene kan være endnu mere kræsne end vilde fisk. Farven på blinket, størrelsen, formen, hvordan det bevæger sig i vandet har en betydning for om fisken synes den er værd at spise. Derfor er det vigtigt at have forskellige blink i forskellige farver og former som man kan skifte, hvis den ene ikke fungerer.
F.eks. kan havørredfiskeri i oktober være en katastrofe eller bonanza fiskeri.
Det er også vigtigt at have forskellige typer for endegrej, for hvis fisken bare ikke vil have et blink, så er det vigtigt at kunne skifte til en flue eller til powerbait eller regnorm.
En større grejæske vil næsten altid give flere fisk!
Tips til at bruge gennemløbsblink
- Husk at bruge spinstop og varierer din indspinningshastighed
- Bider fiskene ikke, så tøv ikke med at skifte dit blink
- Er vandet koldt plejer fiskene at gemme sig på bunden af søen. Fisk så dybt som muligt og spin ind meget langsomgt
- Får du bid, så husk modhugget! Det er vigtigt ellers kan fisken ryge af i fighten