Havørredfisker på Stevns
Stevns er kendt i hele Danmark for at byde på noget af de bedste havørredfiskeri overhovedet. Området byder på meget varierende bund og steder hvor der kan være dybt tæt på land. Det er her de helt store havørreder er kendt for at søge hen, især i de koldere perioder.
Stevns er kendt for at give store havørreder, og mange lystfiskere søger hen mod området i jagten på den helt store fisk.
Det hjælper desuden også at naturen er noget af det smukkeste Danmark har at byde på, og bare det at fiske i området kan give fred i sindet til enhver fisker.
Stevns er en god times kørsel fra København og er således tæt på mange lystfiskere i Hovedstads området såvel som resten af Sjælland. Bor du i nærheden og har ikke fisket der endnu, er det et område du bør besøge hurtigst muligt.
Find gode fiskepladser på Stevns på mit kort over fiskepladser.
Fisketure på Stevns
Herunder kan du læse mine fisketure til Stevns. Det vil udelukkende være fisketure efter havørred, da området er kendt for sit gode havørredfiskeri.
Jeg vil prøve at komme med så mange detaljer som muligt omkring hvad tid på dagen jeg har fisket, temperaturen samt vandtemperaturen og om der var højt eller lav vandet.
Dette skal være med til at skabe et nogenlunde overblik og måske et mønster i hvornår havørreden er mest aktiv, og hvornår den er mindst aktiv.
Bøgeskoven - 15 Januar 2022
En 2 timers tur til Bøgeskoven en kold lørdag i Januar. Det blev ikke til nogen fisk i denne omgang, men vejret var perfekt og naturen en fornøjelse som altid.