Put & Take fiskeri
Put & Take fiskeri er en favorit blandt mange danskere grundet den store mulighed for at fange en fisk, samt at der er en Put & Take sø lige i nærheden lige meget hvor i landet du befinder dig. Det er især den næsten sikre fisk garanti som tiltrækker de fleste danskere, da nydelsen ved at få en fisk på krogen og få en fisk med hjem er et af de primære årsager folk vælger at fiske overhovedet. Put & Take betyder bogstavelig talt, put og tag i den forstand at du putter penge i søen, og tager fiskene med hjem. De fleste Put & Take søer i Danmark udsætter for det meste regnbue ørreder, og andre variationer af disse, bl.a. kildeørreder og guld ørreder. Enkelte søer har også andre fisk som gedder, stør, ål og andre. Ørreder er et af de bedste spisefisk, hvilket også er grunden til at Put & Take søer udsætter dem, da folk er mere interesserede i at fange fisk som de har lyst til at spise. Når du fisker i en Put & Take skal du ikke bekymre dig om mindstemål på fisk, fredningsperioder eller at have et gyldigt fisketegn. Det eneste du skal gøre, er at betale for antal ønskede fisketimer inden du påbegynder dit fiskeri.
Hvordan fisker jeg i en Put & Take sø?
Put & Take søernes koncept er at gøre fiskeri nemt og attraktivt for alle, derfor behøves man ikke det helt dyre fiskeudstyr for at fiske i en Put & Take sø. De fleste søer er meget rene og nemme at tilgå, og du behøver blot at finde en fiskeplads ved søen og påbegynde fiskeriet. Det udstyr som du SKAL bruge for at fiske i en Put & Take sø er:
- Fiskestang
- Fiskehjul
- Line
- Endegrej
Endegrej i en Put & Take sø kan være spinner, flåd og krog, blylod, wobler og meget mere. Længere nede vil jeg lave konkrete anbefalinger til endegrej som øger chancen for at fange noget i en Put & Take sø. Der er visse ting som ørreder bedre kan li end andre, og derfor har du også større chance for at fangefiskene hvis du bruger denne form for agn. En stor del af mit fiskeri har forgået i Put & Take søer overalt i hele Danmark, derfor vil jeg også komme ind på hvilke fiskeformer og agn jeg har brugt med stor succes.
Spinnere
Fisker du med en almindelig fiskestang, vil jeg anbefale dig at købe spinnere i forskellige størrelser og mønstre. Meps spinnere har altid været en af mine favoritter, og har næsten altid garanteret fisk når jeg har besøgt Put & Take søer. Spinfiskeri er en af mine yndlings fiskeformer, da man aktivt fisker efter fisken i stedet for at vente at den kommer til dig som ved f.eks. fiskeri med powerbait på flåd eller blylod. Fordelen er også at du kan mærke når fisken bider sig fast i spinneren, hvilket altid giver et sus i maven.
Spinnere i størrelsen 2-3 er at foretrækker, da det muliggøre spinning i den hastighed som gør fiskene hugvillige. Spinnere i størrelse 0 og 1 er helt små og kan være svære at kaste langt- til gengæld muliggør det spinning i meget langsomt tempo hvilket ørrederne også til tider er helt vilde med. Alt over 4 vil efter min mening, være for tungt og ofte vil spinneren sidde fast i bunden af søen. Farvevalg er en vigtig parameter når det kommer til valg af spinnere, og det er her fiskere har megetforskellige holdninger til hvad der virker – og det er her at du kan eksperimentere i forskellige varianter. Fisk kan være meget kræsne den ene gang, og kun bide på specifikke farver, og andre gange bider de på alt hvad der bliver præsenteret for dem.
Powerbait og orm
Powerbait er en kunstig agn udviklet specifikt til at fange ørreder i Put & Take søer – og det er ydersteffektivt! Powerbait er en slags tyk pasta med man kan forme i hånden og montere på krogen. Den er effektiv grundet den lugt som tiltrækker ørrederne. Da Powerbait ikke er en naturlig agn, men et agn som er udviklet på et laboratorium har det betyder at det er gennemtestet for at nå til den farve, smag og lugt kombination som tiltrækker ørrederne mest.
Personligt har jeg mest held med Powerbait i grøn, gul og hvid farve men andre farver kan være lige såeffektive hvis du spørger andre fiskere. Den måde jeg fortrækker at fiske med Powerbait er med et flåd, ca. 2 meter line med enkelte blylodder som skal holde Powerbaiten under vandet, og til sidst selve krogen med Powerbait monteret. Jeg plejer at forme Powerbait så det ligner en tyk torpedo, som er tykkest på midten.
Du skal dog dække HELE krogen med powerbait.
Du kan derefter kaste flåden ud, lade den stå eller spinne den ind meget langsomt – begge former ereffektive.
Valg af Put & Take sø
Når du skal vælge en Put & Take sø at fiske i, er der flere forhold du bør undersøge, og her er internettet et rigtig godt værktøj. Kig først på Facebook for at se om søen har en profil og om den er aktiv. Er profilen aktiv hvor du kan se at de dagligt udsætter fisk i søen – så er søen værd at overveje. Du kan desuden på billeder se om søen er ren og hvilke karakterer, fiskere har givet søen. Google Maps er også et godt værktøj til at se karakter for søen. Vælg altid en sø hvor du ved at der dagligt bliver udsat fisk og hvor ejeren gør meget for at holde søen ren. Der er intet værre end at komme ud til en sø hvor det er helt overgroet og hvor det er tvivlsomt om der overhovedet er fisk i søen!
Find din fiskesø på oversigten over fiskepladser.