Fyn ligger midt i landet, og det mærkes på fiskeriet. Mod nord har du Kattegat og de lange, åbne kyster på Nordfyn. Mod vest ligger Lillebælt med dybt vand og kraftig strøm helt inde ved land. Mod øst har du Storebælt, og mod syd det lune, lavvandede øhav. Det giver nogle af de mest varierede kystforhold i Danmark — inden for en times kørsel fra Odense.
Fyn har samtidig et tæt net af små åer og bække, hvor havørrederne gyder. Når smolten trækker ud om foråret, og de store fisk trækker op om efteråret, passerer de kysten tæt ved åmundingerne — og det er en stor del af forklaringen på, at øen fisker så godt.
Øerne i det sydfynske øhav er et kapitel for sig. Skal du til Ærø, så læs min guide til havørredfiskeri på Ærø.
Hvilke pladser skal du fiske på Fyn?
Her er de pladser jeg ville prioritere — med hvornår de fisker bedst, og hvilken vind de kan lide. Pladserne er kendte og veldokumenterede, bl.a. i bogen 117 fine fynske fiskepladser, som er værd at have i bilen, hvis du fisker Fyn tit.
Enebærodde — Nordfyns lange halvø
Enebærodde er en smal halvø, der strækker sig omkring 7 km ud i Kattegat fra Hasmark Strand og ender ved Enebærodde Fyr. Der er kun adgang til fods eller på cykel, med parkering ved Hasmark Strand og Halshusene. Forår og efterår fisker du nordsiden — mange starter ved området kaldet De Dovnes Plads og arbejder sig udad. Om efteråret er vestlig og sydvestlig vind god på nordkysten. Ved højvande går havørrederne helt ind i det inderste tangbælte tæt på land, så start tæt, før du kaster langt. Om sommeren samler fiskeriet sig om den sidste kilometer ved fyret, hvor vandet er dybt og strømmen stærk — og her er Enebærodde en af Fyns bedste natpladser.
Gabet — indløbet til Odense Fjord
Gabet ved Midskov er indløbet til Odense Fjord. Om foråret trækker havørrederne ud af fjorden og forbi her, og om efteråret samler de sig ved indløbet på vej mod åerne, der løber ud i fjorden. Det gør Gabet til en plads, der fisker bedst i overgangsårstiderne. Inderst i Odense Fjord, syd for Lindø, må der ikke fiskes om vinteren — tjek de gældende grænser.
Østfyn — Kerteminde, Nyborg og Knudshoved
Kysten mellem Kerteminde og Nyborg har primært sandbund med dybe, tangfyldte huller tæt på land. Den fisker bedst om foråret og ved højvande, hvor fiskene går ind i hullerne. På Fyns nordøstkyst er Bøgebjerg og Stavre Hoved klassiske pladser, der i sensommeren kan give meget store fisk. Ved Knudshoved ved Nyborg er der dybt vand og kraftig strøm, og pladsen er et godt valg om sommeren, når vinden drejer mod nord.
Gals Klint og Strib Fyr — Lillebælts strømpladser
Ved Lillebælt er vandet dybt og strømmen stærk helt inde ved land, og det giver mulighed for store havørreder hele året — selv om sommeren er mest populær. Ved Gals Klint er østlig eller sydlig vind bedst, og der er parkering ved Gals Klint Camping. Strib Fyr er en stærk sommerplads med kraftig strøm tæt på land; fisk dig videre langs kysten mod de mørke bundpartier, hvor chancen for en stor fisk er god. Røjle Klint og Stavrs Hoved længere mod nord er også værd at prøve.
Føns Vig, Gamborg Fjord og Båring Vig — vinterens pladser
Når vandet bliver koldt, flytter fiskeriet ind i de lune fjorde og vige på Vestfyn. Føns Vig og Gamborg Fjord ligger på smoltens trækruter og er klassiske vinterpladser, hvor mange af de store vinterfisk fanges. Båring Vig fiskes ved lavvande og er et godt, men overset vinterområde med god plads til at fiske i fred.
Helnæs og Torø — altid læ et sted
Helnæs-området og Torø er gode valg om foråret, fordi du altid kan finde en kyststrækning med den rigtige vind. Torø er en meget sikker efterårsplads, mest med mindre havørreder. Om vinteren kan Helnæs Bugt fiskes, men bunden er mindre varieret — fisk øst- eller vestsiden afhængigt af vinden.
Sydøstfyn og Tåsinge
Fyns sydøstkyst har mange små vandløb og fisker godt om efteråret, ofte fra første eller anden sandrevle. Netop fordi der er så mange vandløb, er der også mange fredningsbælter — tjek kortet, før du går i vandet. På Tåsinge er Stenodden ved Vemmenæs en god vinterplads i vestlig vind.
Hvilken plads skal jeg fiske på Fyn i hvilken årstid?
Brug oversigten som udgangspunkt, og lad så dagens vind afgøre, hvilken af pladserne du vælger:
| Årstid | Pladser | Taktik |
|---|---|---|
| Forår | Enebærodde (nordsiden), Gabet, Kerteminde–Nyborg, Helnæs | Lavt vand og tang tæt på land; fisk højvandet på Østfyn |
| Sommer | Enebærodde ved fyret, Gals Klint, Strib Fyr, Knudshoved, Bøgebjerg | Dybt vand og strøm; tidlig morgen, sen aften og nat |
| Efterår | Enebærodde (vestenvind), Gabet, Sydøstfyn, Torø | Fisk nær åmundinger og revler — men respektér fredningsbælterne |
| Vinter | Føns Vig, Gamborg Fjord, Båring Vig, Stenodden, Helnæs Bugt | Lune, lave fjorde; langsomt tempo midt på dagen, når vandet er varmest |
Hvordan griber du en fisketur til Fyn an?
Sådan ville jeg planlægge turen:
- Vælg kyst efter årstid — brug oversigten ovenfor, og hav to-tre pladser i baghånden, så du kan skifte, hvis vinden ikke passer.
- Tjek fredningsbælterne — Fyn har mange åudløb med fredningsbælter, typisk på mindst 500 meter, enten fra 16. september til 15. marts eller hele året. Fiskeristyrelsen har et kort over dem.
- Husk fisketegn, mindstemål og fredning — det statslige fisketegn er lovpligtigt, havørreden skal være mindst 40 cm, og farvede havørreder er fredet fra 16. november til 15. januar.
- Planlæg Enebærodde som en heldagstur — med 7 km fra parkeringen til fyret er cyklen din bedste ven. Skal du fiske om natten, så tag pandelampe og ekstra tøj med, og husk at gåturen tilbage er lang.
- Tag tungere blink med til Lillebælt — strømmen ved Gals Klint, Strib og Knudshoved kræver ofte 25–30 gram for at nå ned. Læs mere i min guide til kystblink.
- Pas på i strømmen — vad aldrig ud på dybt vand ved Lillebælt, og hold øje med vandstanden på de lave pladser som Båring Vig, hvor vandet kan stige hurtigt.
Er du ny i kystfiskeriet, så start med min guide til fiskeri på kysten — den dækker grej, teknik og hvordan du læser vandet. Og vil du vide, hvordan havørreden opfører sig måned for måned, finder du det i min store havørredguide.
