Hvorfor er multen Danmarks sværeste kystfisk?
Første gang man ser en stime multer glide rundt i overfladen inde i en havn, tænker man: det dér bliver nemt. Store fisk, lavt vand, ingen andre fiskere. Så kaster man alt hvad grejboksen indeholder efter dem — og de flytter sig ikke engang. De æder bare videre, som om man ikke eksisterer.
Forklaringen ligger i biologien. Multen lever primært af alger, plankton, bundplanter og smådyr, som den filtrerer fra med et tæt gællegitter. Den jager ikke byttefisk, og derfor reagerer den heller ikke på blink, spinnere og woblere som rovfiskene gør. Alt det, vi normalt forbinder med kystfiskeri, er stort set ubrugeligt her.
Oveni kommer synet. Multens øjne er proportionalt langt større end for eksempel havørredens, og den ser ekstremt skarpt. Et forfang, der er for tykt, en krog der er for synlig, eller en fisker der bevæger sig for meget på molen — så er stimen væk. I klart vand og solskin kan multer afvise den samme agn igen og igen, selvom de æder rundt om den.
Hvornår og hvor finder du multerne?
Multen er en sommergæst. Den vandrer op til de danske farvande sydfra, når vandet varmer op, og forsvinder igen, når efteråret køler det ned. Højsæsonen er de varme måneder — juli, august og september — og det er samtidig den periode, hvor det øvrige kystfiskeri ofte ligger stille. Multen udfylder med andre ord præcis det hul i sæsonen, hvor havørreden er sværest at finde. Den er også en af de arter, der har vundet på et varmere hav — det skrev jeg mere om i indlægget om de stigende havtemperaturer.
Du skal lede på helt lavt vand. Multerne går i småstimer i havnebassiner, langs moler, ved bropæle og i lavvandede bugter og fjorde med blæretang og sten — steder hvor algerne gror, og hvor de kan græsse i fred. De tåler fint brakvand, så fjordene er oplagte. Roskilde Fjord og Isefjorden er kendte multevande, og har du læst mine områdeguider til Roskilde Fjord og Isefjorden, ved du allerede, hvor de lavvandede bugter ligger.
Mit vigtigste råd til at finde dem: brug øjnene før stangen. Multer afslører sig selv i overfladen — rygfinner, hvirvler og små slurpelyde, når de græsser. Stil dig lidt hævet over vandet (en mole er perfekt), tag polaroidbrillerne på, og brug ti minutter på bare at kigge. Spot fiskene i dagslys, læg mærke til deres faste ruter — og kom så igen, når lyset og vejret arbejder for dig.
Hvordan fanger du multe på brød?
Brød er den klassiske multeagn, og flådfiskeri med brød er uden sammenligning den letteste vej til din første multe. Men det kræver, at du gør det rigtigt — for multen tilgiver ingen sjusk. Sådan gør jeg:
1. Forfodr — og vent. Riv en håndfuld hvidt brød i småstykker og kast dem ud, hvor du har set fisk. Formålet er at flytte multernes fokus fra algerne på bunden til det, der flyder i overfladen. Giv det 15-20 minutter. Når du kan se fisk tage brødstykkerne i overfladen med ro i maven, er de klar.
2. Rig enkelt og tyndt. Et lille glidende flåd, et forfang på omkring halvanden meter i 0,16-0,20 mm fluorocarbon — og jo tyndere, du tør, desto bedre. På krogen sætter du et stykke brød på 1-2 centimeter, lige stort nok til én mundfuld. Den vigtigste detalje: kun krogspidsen må være synlig. Multen ser alt.
3. Server brødet blandt forfodringen. Kast dit flåd ud, så din agn flyder side om side med de løse brødstykker, og lad den drive naturligt. Og så venter du. Ikke på det første nip — multer prøver ofte agnen af flere gange — men på det sikre, tunge træk, hvor flåddet går ned og bliver nede.
Hvilket grej skal du bruge til multefiskeri?
Det gode ved multefiskeri er, at grejlisten er kort. Det dårlige er, at hver enkelt del skal være rigtig, for kombinationen af tyndt forfang og en bomstærk fisk efterlader ingen fejlmargin.
Stangen skal være lang og blød. En klassisk matchstang på 12-13 fod er ideel: længden giver kontrol over flåddet og fisken på afstand, og den bløde aktion beskytter det tynde forfang under udmattelsen. En lang, blødt reagerende spinnestang kan også bruges, hvis det er den, du har.
Forfanget er den enkeltdel, der oftest afgør om du fanger noget. Fluorocarbon er nærmest usynligt i vandet, og til multe skal du ned på 0,16-0,20 mm — tykkere forfang koster simpelthen hug i klart vand. Køb en spole i den rigtige tykkelse, og skift forfang uden at tøve, hvis det får knæk eller krøller.
Krogene skal være små og skarpe — brødet skal kunne skjule alt andet end spidsen. Og så skal du bruge et fangstnet. Det er ikke valgfrit til multe: fisken har en blød mund, som krogen let river ud af, og med et 0,18 mm forfang kan du ikke løfte en fisk på flere kilo fri af vandet. Uden net mister du den ved molekanten. Så enkelt er det.
Kan du fange multe på flue eller spin?
Ja — men jeg vil være ærlig: det er sværere end brødfiskeriet, og jeg betragter det som overbygningen, ikke begyndelsen.
Fluefiskeri efter multe er en nichedisciplin med et dedikeret lille publikum, og det bedste vindue er skumringen og de mørke timer, hvor fiskene mister deres visuelle overtag og bliver mindre sky. Små, sparsomt bundne fluer fisket ultralangsomt blandt græssende fisk — det er krævende, men når det lykkes, er det kystfluefiskeri i verdensklasse på grej, der ellers samler støv i juli. Kan du i forvejen kaste en flue, har du et forspring — ellers er fluefiskeguiden stedet at starte.
Spinnefiskeri med småspinnere monteret med enkeltkrog og orm bruges en del i udlandet, især hvor multerne står i brakvand og å-mundinger. Herhjemme er det efter min vurdering et sekundært valg — men har du en ultralight-stang i forvejen, er det et forsøg værd på de dage, hvor brødet ikke bliver taget.
Hvad gør du, når multen endelig hugger?
Det første udløb kommer som et chok, hvis du er vant til havørreder i samme størrelse. Multen er bomstærk — en fisk på et par kilo trækker line af hjulet i lange, seje udløb, og det er her, de fleste multer mistes.
To ting afgør, om fisken kommer i nettet. Bremsen: den skal være indstillet løst, inden du overhovedet kaster ud. Med et forfang på 0,16-0,20 mm er en stram bremse lig med et sprængt forfang på det første udløb. Munden: multens mund er blød, og krogen river let ud, hvis du forcerer fisken. Så lad være. Lad stangens bløde aktion og den løse bremse trætte fisken i roligt tempo, og styr den først mod nettet, når den vender siden til.
Må du tage multen med hjem?
Multen er ikke omfattet af Fiskeristyrelsens officielle mindstemål eller fredningstider i saltvand, så reglerne er formelt set enkle: du skal blot have gyldigt fisketegn, hvis du er mellem 18 og 65 år.
Men jeg vil alligevel opfordre til at tænke sig om. Multen vokser ekstremt langsomt i vores kølige farvande, og den yngler sjældent eller aldrig ved de danske kyster — bestanden herhjemme er med andre ord gæster, der ikke erstattes lokalt. Jeg genudsætter selv de store fisk og betragter multefiskeriet som catch and release med spiselige undtagelser. Vil du tage en enkelt mellemstor fisk med hjem, er den fin på tallerkenen — men brug skånsom genudsætning som udgangspunkt.
Min tjekliste til din første multetur
Vil du gøre det helt konkret, så er det her, hvad jeg selv ville pakke og planlægge efter:
- Spot først, fisk senere: find fiskene i dagslys i en havn eller lavvandet fjordbugt med tang — og læg mærke til deres ruter.
- Vejrvindue: vælg en overskyet eller blæsende dag, eller læg turen sidst på dagen ind i skumringen.
- Grej: lang blød stang (gerne match), lille glidende flåd, 1,5 m forfang i 0,16-0,20 mm fluorocarbon, småkroge — og fangstnet. Altid fangstnet.
- Agn: et helt franskbrød. Halvdelen til forfodring, resten til krogen i stykker på 1-2 cm.
- Rutinen: forfodr, vent 15-20 minutter, servér krogagnen blandt de løse brødstykker — og vent på det sikre træk.
- Bremsen: løs, blød og testet før første kast.
- Tålmodighed: regn med flere ture, før den første multe er i nettet. Det er en del af spillet — og præcis derfor smager den første så godt.
Multen kommer næppe til at erstatte havørreden som danskernes kystfisk nummer ét. Men den er her, den bliver mere almindelig for hvert varmt år, og den tilbyder noget, som juli ellers sjældent gør: en stor, stærk og hæderligt svær fisk på helt lavt vand. Jeg synes, den fortjener flere forsøg, end den får.
Læs havbarsfiskeri-guiden Havbarsen er den anden store nyankommer i et varmere dansk hav — og i modsætning til multen jager den gerne dine blink.