Fiskeri i Roskilde Fjord

Smuk natur, kort kørsel fra København og fiskeri året rundt — havørred, hornfisk og makrel når sæsonerne tillader det.

Kort fortalt

Hvad fiskes der efter i Roskilde Fjord?

Primært havørreder, hornfisk og makrel — havørred året rundt, hornfisk og makrel i forsommer-perioden (maj-august). Områderne omkring Jyllinge og Frederikssund er især populære om sommeren. Bunden er mest stenet med blæretang og sand, perfekt til havørred-fiskeri.

Roskilde Fjord byder på smuk natur og gode fiskepladser til mange forskellige slags fisk. Men det er især havørreder, hornfisk og makrel der fiskes mest efter. Roskilde fjord byder på noget spændende fiskeri hvor du kan fange fisk året rundt, både i bunden af fjorden ved Roskilde og helt nordpå ved Kulhuse hvor den går sammen med Isefjorden.

Fjorden har forskellige bundforhold afhængigt af hvor i fjorden du befinder dig, men for det meste er det lidt stenet bund, med blæretang og sand.

Da Roskilde Fjord er kort køretur fra København, er det en fjord som er velbesøgt til tider, men det er stadig muligt at finde steder hvor du kan fiske i fred. Om sommeren er områderne omkring Jyllinge og Frederikssund godt fyldte med fiskere som prøver at fange hornfisk og makrel.

Find gode fiskepladser i Roskilde Fjord ved at bruge mit kort over fiskepladser.

Hvad fanges der mest af i Roskilde Fjord?

Da jeg primært fisker efter havørreder, har jeg også mest erfaring med havørredfiskeri i Roskilde Fjord, og de pladser jeg besøger er primært for at fange havørreder. Dog har jeg også fanget masser af hornfisk og makrel i Roskilde fjord.

Roskilde Fjord er en fjord som indeholder masser af havørreder, både havørreder som udsættes som ørredsmolt, eller en naturlig forekomst af havørreder.

Hvor er de bedste fiskepladser i Roskilde Fjord?

Roskilde Fjord er et af mine mest besøgte steder, især når det gælder havørred og hornfisk fiskeri, derfor vil mange af mine ture også gå dertil. Jeg vil så vidt muligt prøve at fiske forskellige steder i fjorden så I kan se de mange fiskepladser som fjorden byder på.

Jeg vil beskrive pladserne så godt som muligt og de forhold jeg fisker under. På den måde vil I måske kunne danne jer et overblik over hvornår fiskene bider og i hvilke forhold.

Salvadsparken

Salvadsparken er en af de mest kendte pladser i Roskilde Fjord og med god grund. Der bliver fanget fisk året rundt på denne plads, selv i de varme sommermåneder. Pladsen har en parkeringsplads, men da Hove Å har sin udmunding her, kræver det en gåtur på 500 m før man må fiske på denne plads. Bemærk at der er fredningsbælter både nord og syd for selve fiskepladsen.

Det er en god plads til især havørredfiskeri, men det er dog også muligt at fange hornfisk og makrel fra maj – august.

Bunden består primært af sand og sten med blæretang og ålegras, dvs. det er perfekt bund til havørreder. Det er en kort køretur fra København hvilket nok også er grunden til at det er så populær en plads.

Salvadsparken — 16. juli 2022

En aftentur til Salvadsparken efter en hel dag med stærk blæst fra vest. Vandstanden var godt 80-100 cm over normal, solen var på vej ned — og en olivengrøn snurrebasse gav mig min største havørred til dato på 64 cm. Læs den fulde fisketur.

Den gamle jernbanebro ved Frederikssund

Den gamle jernbanebro ved Frederikssund kan byde på noget super fiskeri, især efter hornfisk. Begge sider af dæmningen fisker utrolig godt fra maj til september, når hornfiskene kommer ind i fjorden, du kan dog fange havørred året rundt.

Den nordlige side er den side som efter min mening fisker bedst, det er her jeg har fanget flest hornfisk. Man fisker over sandbund og spredt ålegræs og blæretang. Dybden varierer mellem 50-150 cm hvor man kaster. Jo længere man når ud til spidsen jo dybere bliver det. Personligt plejer jeg at fiske de sidste 200 meter op til spidsen af dæmningen. Om sommeren kan der være utrolig mange mennesker, hvilket man skal være forberedt på.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke fisk kan jeg fange i Roskilde Fjord?

Roskilde Fjord byder primært på havørreder, hornfisk og makrel. Havørred kan fanges året rundt, mens hornfisk og makrel er sæsonprægede (typisk maj-august). Områderne omkring Jyllinge og Frederikssund er især populære i sommermånederne.

Hvornår er det bedste tidspunkt at fiske i Roskilde Fjord?

Til havørred er der noget at hente året rundt, dog er forår og efterår de stærkeste perioder. Til hornfisk og makrel er det maj til august der gælder. Om sommeren er fjorden meget besøgt — vil du fiske i fred, så tag tidligt om morgenen eller om aftenen.

Hvilke pladser anbefaler du i Roskilde Fjord?

Salvadsparken er en klassiker — fanger fisk hele året, men kræver 500 m gåtur grundet fredningsbælter ved Hove Å. Den gamle jernbanebro ved Frederikssund er stærk til hornfisk i forsommeren, særligt nordsiden over sandbund og spredt ålegræs.

Hvor langt er der fra København til Roskilde Fjord?

Roskilde Fjord ligger under en halv times kørsel fra centrum af København i bunden ved Roskilde, og cirka 40-50 minutters kørsel til den nordlige del omkring Frederikssund og Kulhuse. Det er en af de mest tilgængelige fjorde for hovedstadsfiskere.

Hvordan er bunden i Roskilde Fjord?

Bunden varierer afhængig af hvor i fjorden du står. For det meste er det lidt stenet bund med blæretang og sand. Salvadsparken har sand og sten med blæretang og ålegræs — perfekt bund til havørreder. Jernbanebroen ved Frederikssund er primært sandbund med spredt ålegræs.

Læs også