Fiskeri er en aktivitet som alle kan tage aktiv del i, så længe de kan holde en fiskestang! Og børn synes især det er sjovt at stå med en stang og fange fisk. Derfor er det oplagt at tage børnene med ud til den lokale å, sø eller kyst — fange fisk og samtidig lære dem mere om naturen og fiskene.
Børn helt nede fra 2–3 års alderen kan være med på en fisketur og se, hvad det betyder at fange fisk, og hvad fisk egentlig er! De behøver ikke selv hive fisken ind — for dem kan det være sjovt bare at se på.
Læs guiden til fisketegn Hvem skal have fisketegn — og hvad koster det for voksne? Se reglerne.Hvad er det nemmeste fiskeri for børn?
Det nemmeste fiskeri afhænger naturligvis af, hvor gammelt barnet er. Børn mellem 3–6 år får efter min mening mest ud af at fiske med prop — det er visuelt, og de kan se, når en fisk bider, fordi proppen bevæger sig og går under vandet. Her er en hurtig oversigt over, hvad der passer til hvilken alder:
| Alder | Fiskeri | Hvad de fanger |
|---|---|---|
| 2–3 år | Med på turen — ser og rører ved fiskene | Oplevelsen frem for fangsten |
| 3–6 år | Prop/flåd med regnorm — selv, under opsyn | Aborre og skaller i å og sø |
| 6–8 år | Put & Take, gerne en børnesø | Regnbueørred — med lidt hjælp |
| +8 år | Kyst og fjord, når hornfisken kommer | Hornfisk — bider på alt, når stimen er der |
Man kan altid fiske efter regnbueørreder i Put & Take, men her skal de mindre børn have hjælp, da regnbueørrederne i søerne kan være en lidt for stor mundfuld. Bor du et sted med en å eller sø, der indeholder skaller og aborre, er det det perfekte sted at starte. Aborre og især skaller er rigtig gode begynderfisk for børn, fordi det ikke kræver vildt udstyr — og små børnestænger kan sagtens fange dem.
For aborre gælder det en prop/flåd med en krog, og på krogen sætter du en regnorm. Mere skal der faktisk ikke til. Man kan selvfølgelig fiske med jigs og andet efter aborre, men regnorm på prop er rigeligt til de små.
Her er de fire bedste begynderfisk for børn, og hvad du fanger dem på:
| Fisk | Agn | Hvor |
|---|---|---|
| Aborre | Regnorm under prop/flåd | Å og sø — i hele landet |
| Skaller | Almindeligt hvidt brød | Å og sø |
| Regnbueørred | Powerbait eller lille spinner | Put & Take søer |
| Hornfisk | Lille agnfisk eller blink | Kyst og fjord, forår |
Det ovennævnte fiskeri er perfekt for børn at komme i gang med, fordi de selv — uden meget hjælp — kan fiske.
Når børnene bliver lidt større (og det er meget en vurderingssag), kan man tage dem med i den lokale Put & Take sø. Her er fordelene mange. Først og fremmest er søerne meget fremkommelige — de er vedligeholdte, og børnene kan gå helt ned til vandkanten. Mange Put & Take søer har desuden børnesøer, der er fyldte med fisk (oftest mindre fisk), hvor det næsten er umuligt IKKE at fange noget.
Læs guiden til Put & Take fiskeri Find en sø med børnesø — det nemmeste sted at sikre fangst til de små.Når børnene når alderen +8, kan det også være værd at tage dem med på kysten eller i fjorden, når hornfiskene ankommer. Hornfiskene er utrolig sjove at fange, og når stimen er der, bider de næsten på alt.
Læs hornfisk guiden Hvornår hornfisken kommer, og hvordan børnene fanger den fra molen.